Derfor kører vi på restaffald fra pommes fritter
Som en del af forretningens udvikling mod den grønne forretning har vi udviklet en ny grøn forretningsplan der omfatter hele virksomheden Dansk Roadshow. I denne plan omhandler det største og mest presserende mål for os, brændstof og generel besparelse på CO2.
I den proces kan vi konkludere, at HVO100 er det absolut bedste alternativ for os lige nu op mod fossil diesel. Om det er den rigtige løsning om nogle år, det kan kun tiden vise, men vi holder skarpt øje med udviklingen.
Vi arbejder generelt med de 17 verdensmål, men specifikt er vores fokus på målene:
12 – Ansvarligt forbrug og produktion
13 – Klimaindsats
HVO100 – et tilbud til vores samarbejdspartnere
Dansk Roadshow går sammen med NorthSide, Tinderbox, Carlsberg, Aiasound, Phillip Morris og Sydbank m.fl. om at køre på HVO100 Biodiesel. Tilsammen sparer partnerne 44 tons CO2.
- Vi vil gå forrest, når det kommer til at udvikle bæredygtige løsninger, som giver værdi for vores samarbejdspartnere, leverandører og kunder. Da transport står for det største CO2-aftryk i vores virksomhed, arbejder vi på højtryk med at udskifte vores vognpark, så lastbilerne kan køre på 100% ren HVO. Og vi oplever en enorm interesse fra vores samarbejdspartnere for at gå sammen om at køre grønt, fortæller Søren Kjeldsen, direktør i Dansk Roadshow.
Det grønne brændstof kombinerer vi med en optimeret fokus på kørsel og planlægning samt systemer for en grønnere ruteplanlægning som suppleres af vores tekniske systemer.
Generel grøn omlægning, gennem optimering af processer og nye tiltag
I forhold til de førnævnte verdensmål vil vores fokus også være på mål 12 der omhandler ansvarligt forbrug og produktion. Her er vi ved at evaluere på vores materialer så de kan blive mere bæredygtige og i samme ombæring tænker vi i endnu flere genanvendelige alternativer. Vi har altid arbejdet ved at genbruge mange materialer, men vi er sikre på at der stadig findes flere muligheder. Derudover er der blevet sat et stort fokus på sortering af affald i alle grene af virksomheden.
Hvad er HVO100 biodiesel
HVO forkortelsen står for hydrogenereret vegetabilsk olie og er et vedvarende biobrændstof, et alternativ til konventionel diesel. HVO100 bliver fremstillet af eksempelvis affalds- og restprodukter fra slagterier, fiskeindustrien og madolie (herunder blandt andet rester fra produktionen af pommes frittes). HVO fremstilles ved først en hydrobehandling af det 100 % genanvendte råmateriale, herefter brintbehandles produktet. I en mere teknisk forstand bliver der til fremstillingen af HVO100 brugt brint som katalysator fremfor metanol. Hvilket betyder at biproduktet bliver propan fremfor glycerin.
Det får de samme tekniske egenskaber som fossil diesel, men kan reducere CO2-udledningen med op til 90 %.