Administration og SoMe hjælper til Dansk Roadshow
Der er travlt på kontoret i Egå, med udvikling, projekter og nye ideer. Derfor har vi brug for hjælp i en alsidig stilling, som spænder over mange forskellige administration- og marketingsopgaver i vores to afdelinger.
Dansk Roadshow udvikler og bygger enheder for eventbranchen med speciale i containere. Samtidig udlejer vi møbler, eventcontainere, udstillingstrailere og håndterer event logistik af specialenheder for flere store brands til festivaler og events. Til sidst assisterer vi med pladsproduktion på store festivaler og events, hvor vi er praktikerne der får bygget pladserne op og taget ned efter arrangement.
Med vores festlige univers, DRS Event, sætter vi kulør på fester og større begivenheder til privatfester og for virksomheder hvor vi planlægger og koordinerer fester, også gennem vores mindre webshop.
Til disse to universer søger vi en person som får et unikt indblik i eventbranchens forskellige facetter, og kan være del af en virksomhed i udvikling og selv være med til at sætte stort præg på opgaverne.
Opgaverne bliver blandt andet:
- Opdatering af hjemmesider – drsevent.dk og danskroadshow.dk
- SoMe planer og indhold
- Administration af udlejningskalender og aftaler
- Dataindsamling og emnesøgning
- Dekoration og afviklingsopgaver til events
- Klargøring og pakning på vores lager
Dine kompetencer skal omfavne ovenstående, og da vi er en lille og familiær virksomhed, søger vi en der er åben og fleksibel på opgaver og udvikling.
Jobbet kan formes som et studiejob, praktikforløb, en deltidsstilling eller lignende, formen er ikke det vigtige men tilpasses den rette kandidat. Vi forstiller os ca. 10 timer om ugen eller lignende.
Er du interesseret i stillingen så skriv til Katrine på kk@danskroadshow.dk, og fortæl os hvorfor det netop er dig vi søger.