Eventmedarbejder
Vores sæson er i fuld sving, og vi ser ind i en travl sensommer, og et efterår med mange nye spændende opgaver. Derfor søger vi assistance til vores eventafdeling.
Du bliver del af et eventteam, som står for den fysiske opsætning af mobilt udstyr på nogle af Danmarks største festivaler, koncerter, events og messer.
Vi søger en eller flere personer som kan supplere vores logistik- og eventafdeling med opgaver som:
- Opstilling/nedtagning af festivals udstyr og specialbarer
- Klargøring og servicering af udstyr på lager
- Kørsel af mindre enheder til festivaler og events rundt i landet
- Praktisk opbygning/nedpakning af eventpladser med vores øvrige event team
- Montering og demontering af ekstraudstyr på udlejningscontainere
Vi søger en person, der kan trives med forskelligartede opgaver både på events og på vores lager. Da det primære arbejdsområde vil være på events og festivaler vil der være skiftende arbejdstider og weekendarbejde.
Jobbet ses som en deltidsstilling eller et anderledes sommer/studiejob, som vi sammen former og tilpasser opgaver, studie eller lignende.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Brænder for events og festivaler og har ikke noget imod lange dage
- Du kan bevare overblikket og kan håndtere flere forskelligartede opgaver
- Sætter en ære i god kundeservice, og er løsningsorienteret
- Har sans for håndværksmæssige opgaver
- Fleksibel med arbejdstid, da der er weekendarbejde og travle perioder
Vi tilbyder:
- Spændende og afvekslende opgaver
- Unikt arbejde i eventbranchen og med ægte festivalmuld helt under neglene
- Uformelt arbejdsmiljø med masser af godt humør
- Løn efter kvalifikationer
Faglige kompetencer:
- Krav at du har kørekort (B) til personbil
- Fordel hvis du har trailerkort (B/E), teleskoplæsser- eller truck certifikat men er ikke et krav
Dansk Roadshow leverer services til eventbranchen, med et eventværksted som bygger specialenheder, en udlejningsafdeling, eventlogistik og event produktion for opbygning af festivalpladser mv.
Du bliver en del af et team med masser af godt humør.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning nu – hellere i dag end i morgen til Katrine Krog på kk@danskroadshow.dk, har du spørgsmål er du også velkommen til at ringe til Katrine på 26221829.