Opbygning af børnenes LEGO legeplads i Danmark, Holland og Sverige
Eventproduktion:
Hvert år afholdes der LEGO World Bella Center i København, og der har vi siden den første udgave i Parken for over 10 år siden været en del af produktionen af arrangementet.
Under planlægningsfasen rådgiver og assisterer vi på spørgsmål omkring logistikken før eventen – der kører over 20 lastbiler fra Billund og Holland med LEGO figurer, klodser og aktiviteter til Bella Center. Vi assistere med at pakke i Billund og tager i mod lastbilerne når de ankommer i hallerne. Vi hjælper med de praktiske spørgsmål og udfordringer i forhold til planlægning af opbygning.
Når vi nærmer os event, tager vi til Billund og hjælper med at pakke bilerne, og derefter er vi de første som lander i Bella Center og tager i mod lastbilerne, får dem tømt og kører alt udstyret på de rigtige stande.
Under hele opbygning bevarer vi overblikket så vi ved hvor alt står og kan pakke det korrekt sammen igen. Derudover skal der holdes frivillige fra Muskelsvindfonden i gang med diverse opbygningsopgaver.
Under afvikling af event har vi hver morgen et kort møde hvor ting flyttes, ændres eller tilføjes efter ønske fra projektlederen, og ellers er vi standby og klar efter behov.
Udover Danmark er vi også tilstede på LEGO World i Holland, hvor vi sætter udvalgte aktiviteter op og har styr på de danske materialer der er med i Holland. Sverige er helt nystartet i 2019 og der er vi med på hele opbygning, logistikken og nedtagning.