Udstillingstrailer G
Trailer til produktionskontor, event og backstage
Denne trailer kan virkelig noget. En kompakt trailer med stor funktionalitet, der er ideel som produktionskontor til events, festivaler og produktioner, hvor plads og tilgængelighed er en udfordring.
Selvom traileren er kort, er der overraskende god plads indvendigt, hvilket gør det nemt at bevæge sig rundt – også på områder med smal adgang.
Fleksibel og gennemtænkt indretning
Traileren kan slås ud i begge sider, hvilket giver stor fleksibilitet i brugen:
- Den ene side har trappe med overdækning og nem adgang
- Den modsatte side er lukket, men kan åbnes ved behov, fx hvis større udstyr eller rekvisitter skal ind i traileren
Indvendigt er traileren indrettet med en lounge med siddegruppe, klar til montering af skærm – perfekt til møder, planlægning og overblik i et produktionskontor. Derudover er der et tekøkken med masser af opbevaringsplads, som gør traileren velegnet til længere produktioner.
Standard indretningspakke – klar til produktion
For en nem og komplet løsning tilbyder vi en standard indretningspakke, som kan lejes sammen med traileren. Pakken er udviklet specifikt til brug som produktionskontor og giver mulighed for op til 9 arbejdsstationer.
Indretningspakken sikrer:
- Effektiv udnyttelse af pladsen
- Gode arbejdsforhold for produktionsteamet
- En klar og funktionel opdeling af arbejdszoner
Ønsker du en anden opsætning, kan indretningen naturligvis tilpasses efter dine behov, og vi hjælper gerne med planlægning og møblering.
Uanede muligheder for tilpasning
Der er mange anvendelsesmuligheder med denne trailer – fra produktionskontor og backstage-område til crew-lounge eller koordinationspunkt.
Traileren kan folieres så den matcher dit brand, din produktion eller dit event. Indretningen kan tilpasses efter behov, og vi hjælper meget gerne med planlægning og opsætning.
Information
Egen generator
Stikkontakter 230 V
Hydraulisk udskud af sider
Rentvandstank og tank til spildevand
Trappe og gelænder i begge sider
Oliefyr og klimaanlæg
Foliering af trailer
Tilvælg af møbelpakke
Mål
Åben lokale: 30 m²
Lounge + thekøkken: 7 m²
Total længde og bredde (ej udslået): 10 m. x 2 m.
Egen vægt: 15.500 kg.
Total vægt: 30.000 kg.
Lasteevne: 14.500 kg.
Pris
Leje af traileren er minimum 7 dages leje.
Da dette er en specialtrailer afhænger prisen af opgavens periode, anvendelse samt transport. Kontakt os for et konkret tilbud.























