MOBIL SHOWROOM, TILPASSET DIT BRAND
Et mobil showroom med elementer der afspejler dit brand. Det er afgørende for dit showroom at det afspejler det du og din virksomhed står for. Vi hjælper dig med at designe og udvælge materialer så vi ender med et showroom der passer med resten af din virksomhed. På den måde gør vi det muligt for dig at tage din virksomhed med på messer, events, festivaler, byfester m.fl.
IQOS´ MOBILE SHOWROOM
Virksomheden Philip Morris, ønskede et mobil showroom til præsentation af deres IQOS produkter til en lang række events. Krav til det mobile showroom var et stilfuldt design der passer til brandet, et indbydende og hyggeligt rum, at der var plads til at udstille og fremvise de forskellige produkter samt at showroomet var nemt at håndtere og pakke sammen. Derudover en række mindre krav såsom belysning, disk mm.
Vi fik i samarbejde med Philip Morris tegnet en løsning, der varetog alle krag inden fremstillingen af selve showroomet blev påbegyndt. Der blev valgt at tage udgangspunkt i en 10 fods container.
UDVENDIG DESIGN.
Alle udvendige sider blev beklædt med vandrette lameller i mørk træ for et organisk og stilfuldt look. Inden det er containeren lakeret hvid for at give en flot kontrast sammen med den mørke træ. Containeren åbnes med en stor luge der klapper ned og derpå danner en lille terrasse og forlængelse af rummet. Gulvet på terrassen er beklædt med vedligeholdelsesfrit trægulv i samme farve som alt andet træværk. For at skabe et større og mere intimt rum valgte vi at lave to skjulte rum i hver side at containeren hvori vi gemte skydevægge, igen i samme mørke farve som det øvrige træ. For at fuldende det forlængede, hyggelige og stilfulde rum satte vi en flot hvid markise øverst. Disse ekstra features, giver mange muligheder for opstilling og udtryk af showroomet. Tilmed giver det også ekstra muligheder for at skærme rummet for vind og vejr.
INDVENDIG DESIGN
Indeni selve containeren har vi beklædt væggene med en flot folie, der ret godt ligner beton og gulvet har fået et slidstærkt vinyl i en lys tone der matcher væggene. I loftet har vi lavet skinner til belysning så kunden let kan flytte lyset og dermed fokus. I den ene side har vi placeret en disk med en lys bordplade og beklædt med de samme mørke trælameller som ydersiden af containeren for at skabe en samhørighed og rød tråd. Bag disken er der lavet strømforsyning til hele containeren.
Dette projekt er bygget for Philip Morris. Tegnet af N’Fellows. Produceret af Dansk Roadshow. Det kreative design af Philip Morris og Dansk Roadshow.
DIT MOBILE SHOWROOM.
Ønsker du at få lavet et mobil showroom tilpasset din virksomhed og med de kriterier du har behov for. Så starter det med at du tager kontakt til os på info@danskroadshow.dk eller +45 87 41 65 15. Herefter vil vi, efter en detaljeret snak om mål og ønsker, starte en designproces med udgangspunkt i de krav vi sammen er kommet frem til. I vil oftest være en stor del af denne proces, alt efter ønske.
Har du et ønske om at promovere et enkelt produkt er der også store muligheder for dette. Hvis vi leger med tanken om at vi skal promovere en appelsinsodavand kunne en orange container virkelig skille sig ud fra mængden. Vi tænker appelsiner hængende ned fra loftet, flotte møbler, et flot selfie område og en hyggelig bar kunne være opstarten på den kreative designproces. I har helt sikkert selv en masse ideer til hvordan netop jeres virksomhed eller produkter kunne tage sig godt ud. Så kontakt os og lad os komme i gang.